Familietræf 2018

Kære familie.

Der er nu ikke mindre end 4 uger til at vi skal mødes til dette års familietræf.

Vi skal i år være på feriekolonien Birkely, Tømmerupvej 29, 4440 Mørkøv.

Kolonien ligger på en 10.000 m2 stor naturgrund. Den ene halvdel af grunden er græsarealer med mulighed for at lave alverdens aktiviteter og udendørslege og der er masser af plads til at slå telte op. Den anden halvdel af grunden er en gammel frugtplantage, hvor naturen har fået frit spil. Her er det kun fantasien der sætter grænser for, hvad man kan bruge de gamle krogede frugttræer og små lysninger til.

Selve kolonien består oprindeligt af to bygninger, som nu er bygget sammen. I den ene ende af kolonien er der 6 soverum med i alt 32 sovepladser (1×8,3×6,1×4,1×2), 2 toiletrum samt en stor stue med sofaer. I den anden ende af kolonien findes et stort aktivitetsrum med borde og stole. Midt i kolonien ligger endnu et stort opholdsrum i tilknytning til det nyrenoverede industrikøkken. Via opholdsrummet er der adgang til de 2 baderum med i alt 6 brusenicher. Fra køkkenet går en smal trappe op til 1. salen, hvor der er 2 soverum med 8 sovepladser (2×4).

http://www.dui.dk/birkely/

Vi vil huske sidste års arrangør på at de står for dette års underholdning.

Vi glæder os så meget til at se jer lørdag den 19. maj kl. 15. Der vil være kaffe på kanden og lidt sødt til ganen! Vi ser frem til nogle hyggelige dage sammen med jer, hvor vi skal hygge, snakke, lege og ha’ det rigtig rart!

OBS: Hvis der er nogle afbud, vil vi – af hensyn til planlægning og indkøb – gerne vide det hurtigst muligt på enten tlf. 20414551 (Jesper) eller 29133649 (Pia), alternavtivt: j2sper@gmail.com.

De bedste familiehilsner fra Jesper, Pia, Rasmus, Maya og Daniel

Efterlad en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

 

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.